lørdag den 25. august 2012

Oplevelserne bliver flere og flere...

Livet er dejligt her i Norge, og det er langt fra kedeligt! Der er mange mange dejlige mennesker og det ser ud til at der kommer en hel del flere i morgen hvor skolen officielt starter (vi er bare et par stykker som har tyvstartet...). Jeg bor i et hus sammen med 11 andre piger hvoraf tre er anden-års-elever og to er fra Brasilien. Det bliver vældigt spændende at lære dem allesammen at kende og de virker som nogle helt vildt dejlige mennesker! 

Et andet ord som måske ville beskrive stedets ånd ret godt er : Internationalitet! 
I går var de få elever som var på skolen og mig selv henne hos et af lærerparrene her på stedet. Vældig flinke mennesker, og vi holdt en lille fødselsdagsfest for en af brasilianerne som fyldte år.
Mens vi sidder i møblerne går det op for mig hvor vildt det egentlig er at så mange nationalitet og kulturer er repræsenteret på et sted: Konen var fra Brasilien, manden fra Italien (de har så været missionærer i Senegal, Spanien, Italien og et andet sted som jeg ikke kan huske...), der var det brasilianske ægtepar, derudover to brasilianske piger, to piger fra Norge og mig selv fra Danmark, og al samtalen byggede på en genial blanding mellem portugisisk, spansk, norsk, dansk og engelsk! Heldigvis med en overvægt at engelsk. Håber at I forstod noget af ovenstående :)

De skønneste samtaler kommer ud af en blanding som denne. Eksempelvis kom vi til at snakke om forskellige fødselsdagstraditioner, og vi kom ind på at man i Danmark ofte har kagemænd/kagekoner, hvorefter vi jo skulle finde ud af hvad den dej som kagemænd er lavet af hedder; vandbakkelses-dej... Dog skulle vi have det oversat til alle de tilstedeværende sprog, og det var noget af en udfordring! :) Det lykkedes heldigvis!
Glæden ved at være her er at folk lever og drømmer for at dele evangeliet med andre! Alle er forskellige men det er alligevel det som får alting til at hænge sammen. Grunden til at steder som GUS findes er jo egentlig at Gud har alle os til at dele ham ud på den ene eller den anden måde!
Med risiko for at bruge en efterhånden brugt floskel, kan man sige at Missionsbefalingen er limen som får stedet her til at hænge sammen! Og hvor er det fantastisk, ubegribeligt og stort!



Da jeg rejste fra Danmark fik jeg af diverse årsager (ingen plads + glemsomhed) ikke noget shampoo med, og da det er vældigt rart at kunne komme ordentligt i bad besluttede jeg mig for at gå til Hurdal, som er den nærmeste by/landsby med ÉN butik! WOW! Bornholmske forhold må jeg sige... 
Hurdal ligger lidt over en time fra GUS på gåben. Ergo mere end to timers gå-tur for mig i dag, og jeg indrømmer gerne at jeg var en smule kvæstet. Dog fik jeg min shampoo og nogle geniale billeder.

Hurdal kommune kredser omkring den vildt smukke Hurdal Sø som man også kan bade i. Den er ren og fin, og da de norske pigers mavefornemmelse sagde dem at det her nok var en af de allersidste sommerdage, besluttede vi os for at vi hellere måtte hoppe i. Vandet var lidt friskt men det gjorde ikke noget :)

De næste dage kommer efter hvad jeg hører til at byde på en masse dejlige aktiviteter, mennesker og snakken og jeg glæder mig vældigt meget! 

Joffried som jeg bor sammen med i huset er virkelig genial til alt hvad der hedder madlavning! Hun havde bagt en fødselsdags-æble-tærte til Natasha fra Brasilien i anledning af hendes fødselsdag og den smagte superbt!


Fødselsdagskaffe !

Der er mange mange små vandløb rundt omkring og overalt! Jeg synes de er sååå smukke og hyggelige og der er hele tiden lyden af vand i baggrunden lige meget hvor man er. 


Gad vide om jeg kommer til at støde ind i en elg? Det kunne jo være meget fedt, men har hørt de er en smule farlige!? :S




Fårene går langs vejen og overalt, og har allesammen sådan nogle ko-klokker (fåre-klokker?) om halsen og en GPS i nakken :) De ser så søde ud!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar