Nyt fra Norden

Så, nu kom den... Der er gået lang tid siden sidste indlæg. Jeg havde egentlig lovet mig selv at der ikke skulle gå så lang tid, men... Ja, jeg tror ikke jeg har nogen ordentlig undskyldning. Ville gerne love bod og bedring, men tør ikke rigtigt. Her kommer i hvert fald en opdatering :)

For at komme med den korte version; jeg har det godt! Tilværelsen byder på spændende ting her, dejlige mennesker som man har lyst til at bruge tid sammen med, en natur som til stadighed virker uudtømmelig for nye ting og Guds overvældende skaberværk.

Jeg har i noget tid været meget glad for Jobs bog. Her er nogle vers fra kapitel 38, som på sin vis giver mig en tryghed. Hvor er det skønt at være den lille!

Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?
Fortæl det, hvis du har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål- det ved du vel?
Hvem spændte målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned,
og hvem lagde dens hjørnesten,
mens alle morgenstjerne jublede,
og alle gudssønner råbte af fryd?
Hvem spærrede havet inde bag porte,
da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning
og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det
og indsatte port og slå
og sagde; "Hertil må du komme, ikke længere,
her standser dine stolte bølger."


Hver gang jeg går en tur i skoven, så bliver jeg mindet om den endeløse strøm af detaljer og skønhed som naturen indeholder. Tænk hvis jeg eller noget menneske her på jorden skulle gøre Guds arbejde med at holde styr på hvad der sker? Tænk hvis jeg selv skulle finde på en plan for livet og for hvordan der skulle se ud rundt om mig? Jeg finder stor glæde i at jeg heldigvis ikke skal formå at holde styr på denne verden...

Jeg kan i stedet glæde mig over det liv, og den hverdag som jeg er blevet givet! Og tro mig, der er mange glæder! :) Nogle få af disse er på billede, og dem skal I ikke snydes for :)

Elisabeth er med på en af Daniels yndlingslege! At blive flyttet rundt på en madras :)

Vi er ikke en helt almindelig skole, og vi skolen består ikke af almindelige mennesker... Det kalder på nogle skøre skolebilleder :) 

Brunha og jeg bor i samme hus, og hun er en skøn pige fra Brasilien :)

Endnu et billede af de skønne mennesker jeg er omgivet med. Disse to skønne piger er årets stipendiater, som udover deres skolegang og undervisning på skolen også gør et fantastisk arbejde med at snakke med de elever som skal afsted i praktik sidst i oktober. 

Ja, hvorfor sidde i stuen når man kan sidde på taget? Der er en fantastisk udsigt fra vores tag, så det er et yndet mål for eftermiddagsudflugter sålænge vejret er til det :)

Skolen ligger ved foden af et fjell. Her er udsigten når man går sådan halvvejs opad fjellet.

Dette billede er taget lidt i 6 om morgenen... Vi skulle fejre to piger fra husets fødselsdag, og jeg er meget stolt over at være stået op lidt i 5 om morgenen for at lave kaffe og puste balloner op!! 

Jeg lovede i et tidligere blogindlæg at tage et billede af de til tider indiske forhold her på stedet. Køerne som egentlig burde holde til i skoven, har det med at tage en lille tur på vejen.
De flytter sig ikke bare lige, de er meget vant til biler, så jeg har lært at man skal rulle vinduet ned og råbe og fægte med armene for at få dem til at flytte sig. De fleste køer er dog heldigvis indfanget for vinteren nu... :)

Vi var nogle stykker som havde en dejlig tur til Oslo, og det norske vejr som (om muligt) er endnu mere svingende en det danske var heldigvis med os :)

Årets skolebillede... med de sejeste elever!

Det meste af tiden går med at have og forberede skole for familien Ambrosens to skønne børn. Vi har nu haft dansk-skole i lidt over en måned, og det går bedre for hver dag. Selvom der er tale om to børn med masser af energi (og næsten uudtømmelig energilager når det kommer til at drille og grine), hygger vi os. Mine to elever er meget skarpe og hvis ting er for nemme bliver de for kedelige... Så må man jo hitte på :) Jeg tror ikke jeg kunne få nogle bedre elever.

Når tiden ikke bliver brugt i vores lille skole, og hvis vejret er til det, kan turen gå ud til skoven. Der er et væld af stier og ruter i skoven, og jeg kan slet ikke hitte ud af dem alle... dog kommer jeg som oftest tilbage til GUS. Ellers emmer stedet her jo af energi og mennesker som man kan være sammen med.

Det er stadig lidt svært for mig at fatte at jeg ikke har nogen decideret kalender. På den ene side er det skønt at have en eftermiddag fri, men denne frihed betyder også at man får en fornemmelse af at man ikke får noget ud af dagen, og så kommer jeg til at sige ja til alle mulige dejlige og hyggelige arrangementer og aktiviteter. Aktiviteterne fejler ikke noget, men måske var det alligevel en eftermiddag med en gåtur i skoven og en god bog som var bedst? Puha, jeg har nogle gange lidt problemer med denne balance. Ikke desto mindre er jeg glad for at være her, og har ikke noget at klage over...
Det skulle da lige være madpriserne... Det er altså lang tid siden jeg er blevet tvunget til at betale 15 kr for en agurk!!
Christina og jeg har dog fundet en ting som umiddelbart er billigere end danske priser; ris... så køb endelig nogle kilo ris med til Danmark hvis I kommer forbi Norge :) Økologisk tomatpasta er også billigere end den konventionelle... men denne påstand er ikke verificeret.

Emneskifte; tusinde tak for forbøn! Det lyder som en dårlig kliché, men hele det her projekt var ikke på nogen måde muligt, hvis ikke der var så mange mennesker som bad for det! Derfor skal der lyde et stort og rungende TAK!

Jeg slutter af for denne gang med endnu et vers fra Jobs Bog kap. 37 v. 1.

Ja, det får mit hjerte til at skælve
og hamre i mit bryst,
Lyt dog til braget af hans røst,
det dunder, der lyder fra hans mund.