lørdag den 2. marts 2013

Hvis det ikke virker, så prøver man bare på en anden måde...


Hvad gør man når det hele ikke lige går som planlagt? Så planlægger man noget nyt...
Det blev Rikke og jeg nødt til da min influenza/højdesyge ikke rigtigt gav sig i sidste uge.
Vi skulle have været langt omkring på en spændende ferie, men da den plan gik lidt i vasken måtte vi tage til takke med noget lidt mindre ambitiøst, og vi var vældigt meget taknemmelige for det vi så fandt på i stedet. Vores lille rejse gik  til Mollendo hvor vi fandt et dejligt hotel med gode senge, en ventilator mod de ca. 30 grader ... Og så stod den ellers på afslapning. Og det lod til at de stakkels volontører trængte til det, for første nat endte vi med at sove 11 timer.

Jeg har det med at skyde en masse stednavne ud i luften... Her er et kort over den sydlige del af Perú, og her kommer en lille tour-de-peru: Øverst til venstre ser man hovedstaden Lima. Hvis man ellers bare kigger ned langs kysten kommer man på et tidspunkt til Mollendo, den dejlige havneby hvor jeg har tilbragt nogle dejlige dage. Lidt nord for Mollendo ser man så byen Arequipa, og det er der jeg bor og arbejder :)




Mollendo ligger forholdsvis tæt på Arequipa (det tager 2-3 timer i bus), og derfor er det også der man tager hen når man skal til stranden eller man skal på sommerferie.
Mollendo er en dejlig by med sol, strand og varme fra december til april, og den vrimler med mennesker som kommer for at slippe for det lidt kolde og til tider regnfulde Arequipa. Resten af året når vejret skifter kan byen godt virke lidt død og forladt...
Det minder lidt om Bornholm på det punkt :)
Mollendo var en vigtig havneby i kolonitiden, og det bærer byen også præg af. Mange af husene i byen er bygget af træ, med snørklede udskæringer og festlige farver. Dette er dog nærmere en ruin ... dog en smuk en af slagsen, beliggende på en klippe højt over svandet. 
Man skulle ikke tro at de var gode til kina-mad i Peru, men da der er og længe har været en del kinesiske indvandrere er del af den kinesiske madkultur blandet sammen med den peruanske. Og jeg er stor fan af resultatet!

Stillehavet er skønt! Dog alt andet end stille...

Mollendos strand.

Solnedgang

Torsdag tog vi sammen med nogle af de norske missionærer som også var på ferie ud i et nærliggende fuglereservat. Der var forlydender om flamingoer i området, men vi fik dog kun set hejrer og ænder. Her er en hejre, og jeg synes der er noget uendeligt elegant over sådanne fugle... Man forundres over designerens kreativitet :)


På hjemturen blev vi igen nødt til at lave vores planer om. Vi troede vi skulle til Arequipa torsdag aften, men kom for sent til den sidste bus. Heldigvis for os fik vi lov at overnatte på et ekstra værelse i missionens sommerhus. Derfra tog vi en bus tidligt fredag morgen.
Når tingene ikke helt ender med at blive som man havde planlagt finder man nye måder at gøre tingene på, og som regel synes jeg at jeg erfarer at det alligevel går godt. Det er dejligt at erfare :)

Alt i alt var det en dejlig lille ferie! 

mandag den 18. februar 2013

Langt om længe... nej, har ikke nogen ordentlig undskyldning :)

Så! Så kom jeg i gang igen... Og håber virkelig at jeg får oprettet et lidt bedre flow i de her blog-indlæg, end der tidligere har været.
I skrivende stund sidder jeg i min dejlige og hyggelige lejlighed sammen med min co-volontør, Rikke Mark Hansen. Kig evt. også på hendes blog her: http://rikkeiperu.blogspot.com.

Jeg befinder mig i bjergbyen Arequipa, en meget stor og smuk by. I fordums tid, altså dengang jeg var barn, har jeg ofte været på længere eller kortere besøg i denne by, så der er også en masse dejlige minder herfra!  Den ligger 2335 m.o.h. og jeg kan ikke komme udenom at jeg synes det er ret højt, og min krop er også en lille smule utilfreds med at jeg er her, da jeg pt. er i gang med højdesyge #2. Højdesyge kommer sig af at kroppen reagerer på det lavere ilttryk, og man går rundt og føler sig konstant forpustet og svimmel. Bedste kur er hvile og coca-te... Lidt surt, men altså så får jo tid til at skrive blogindlæg :)

Så sidder jeg nu og spørger mig selv; hvad har jeg lavet siden sidst?
Vigtigst og mest spændende af alt har nok været at jeg er kommer til Perú. Det er jo også en slags begivenhed.
D. 5 januar tog jeg fra Kastrup Lufthavn. Jeg fik lov at møde den anden familie som jeg også er så heldig at få lov at tilbringe det næste år sammen med. Familien Moesgaard-Christensen kan vidst ret og slet beskrives som dejlige mennesker, og de har selvfølgelig også en blog som er værd at kigge på!
Linket er her :) http://peruperuperu.me
De første dage tilbragte vi i Chiclayo, for at møde de menigheder som de to missionærfamilier skal samarbejde med i Piura. Jeg fik set en hel del af de ting jeg ikke har set på længe. Det var mærkeligt og godt på samme tidspunkt, og jeg fik en masse "Aha, jamen var det sådan det så ud?". Så var der også en masse ting som var krympet eller blevet mindre siden sidst. Eller dvs. måske var jeg også blevet en smule større :)

Efter Chiclayo tog vi til hovedstaden Lima for at ordne diverse migrations-halløj-ting, nye telefoner og lidt af hvert. En ting jeg helt havde glemt fra Peru fra papir-nusseri og ståen-i-kø.
Eksempel: Vi skulle have oprettet nogle peruanske mobilnumre. Anne-Dorthe, Christina og jeg starter med at stå i kø ved en skranke hvor vi skal forklare hvad det er vi gerne vil. Vi får et nummer af manden i skranken, og sidder i kø i omkring 20 minutter. Derefter går vi hen til den unge herre i skranke nr. et-eller-andet. Efter lidt alt muligt frem og tilbage der går vi hen til skranken hvor man skal betale. Så går vi tilbage til skranke et-eller-andet, for at få noget stempelværk, som gør at vi må gå hen på lageret, som så siger der er noget galt. Tilbage til manden i skranke-et-eller-andet som konstaterer der er sket en fejl i betalingen. Tilbage til betaling. Tilbage til skranke-et-eller-andet. Til lageret, skrive under, få udleveret papir med stempler og frem og tilbage.
Jeg har IKKE fået det hele med, men jeg tror konceptet er til at finde ud af.
Hyggeligt var det vel, selvom det tog tre timer at få oprettet 5 taletidsnumre.

Efter et par dage i Lima, tog vi til Arequipa, og efter noget tid med flytten rundt, startede forældrene til børnene på sprogskole, og vi er så småt ved at få startet en hverdag op. Arequipa er som sagt en meget smuk by, som har en masse kultur at byde på. I skal ikke snydes for nogle billeder, og jeg skriver et indlæg senere om hvordan en normal dag ser ud her, hvis der altså er nogle dage som er normale :)

Ja, her er så den famøse combi :) Billig, men man kan risikere at blive en smule klemt. Men altså det er meget sjovt :)


Ingeborg (venstre) og Elisabeth (sjovt nok, højre) leger i et supersjovt legeland, hvor jeg også selv har leget. Indrømmet; det er blevet mindre siden sidst, så var lidt sammenklemt derinde!

Gensynsglæde! Rebekah og jeg er delvist vokset op sammen, hun er amerikansk missionærbarn, og det var dejligt at have et par timer sammen og snakke gamle minder :)

Her har vi jomfru Maria... En meget kendt skikkelse i dette katolske land.

Find Egon!

Rikke (min co-volontør fra Luthersk Mission) havde fødselsdag! 

Og vi vælter os i festlige begivenheder for  Christina og Filip havde kobberbryllup. Sikken fest! :)


Ingeborg vandt i dessert-lotteriet i fejringen af kobberbrylluppet! Rimelig cool dessert :)


Mine tre skøøønnne dansk-elever i vores lille Dansk-skole, som ligger på Den Norske Skole :)


Min gamle skolegård fra Chiclayo. Minder :)

Og udsigten fra skolegården...

Fandt du Egon før? Her er han, close-up! :)

Indrømmet, jeg er ikke sådan helt vildt meget til manicure, men det var nu meget hyggeligt :)


Man bliver på en måde aldrig helt træt af den her udsigt :)

Onsdag eftermiddag har "de voksne" møde, og så får jeg lov til at passe alle fire dejlige børn. For et par uger siden tog vi på isbar, og de kunne finde ud af at lave imponerende mesterværker til børnenes (og min) store store begejstring! 

Charmetrold!

Elisabeth som kommer fra Norge har boet sammen med Rikke og jeg i en måneds tid. Hun skriver masteropgave på spansk og valgte at tage til Peru, da hun to gange før har været volontør i Arequipa. Rikke og jeg blev enige om at vi måtte give hende en ordentlig afsked :) En hyggelig aften blev det til.


Den der telefonmast tager lidt af charmen, men det var alligevel en fantastisk solnedgang!

I landskabet hører også mange forladte huse til.



Her ser vi: stegt komave til venstre, det der ligner kartofler er kartofler, og det der er på spyd er ko-hjerte, skåret i tynde strimler. Den gule sovs, er det jeg plejer at kalde "livs-smag" (chilli). Maden er fundet i Mollendo, en by nede på kysten hvor Rikke og jeg tog hen for en eftermiddag, mens vi var på svømmeuge. Jeg kan overhovedet slet ikke beskrive hvor fantastisk det her smagte. Jeg gik vidst i et par timer bagefter og bare fablede om hvor fantastisk det smagte!

Forstørret kotelet, med "pasta-i-ovn-som-ligner-fløde-kartofler", og russisk salat, som er den pinke salat (rødbederne giver farven) til venstre.

Ingen gik sultne hjem!



Jeg har det godt, trives og elsker at være her! 


lørdag den 6. oktober 2012

Nyt fra Norden

Så, nu kom den... Der er gået lang tid siden sidste indlæg. Jeg havde egentlig lovet mig selv at der ikke skulle gå så lang tid, men... Ja, jeg tror ikke jeg har nogen ordentlig undskyldning. Ville gerne love bod og bedring, men tør ikke rigtigt. Her kommer i hvert fald en opdatering :)

For at komme med den korte version; jeg har det godt! Tilværelsen byder på spændende ting her, dejlige mennesker som man har lyst til at bruge tid sammen med, en natur som til stadighed virker uudtømmelig for nye ting og Guds overvældende skaberværk.

Jeg har i noget tid været meget glad for Jobs bog. Her er nogle vers fra kapitel 38, som på sin vis giver mig en tryghed. Hvor er det skønt at være den lille!

Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?
Fortæl det, hvis du har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål- det ved du vel?
Hvem spændte målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned,
og hvem lagde dens hjørnesten,
mens alle morgenstjerne jublede,
og alle gudssønner råbte af fryd?
Hvem spærrede havet inde bag porte,
da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning
og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det
og indsatte port og slå
og sagde; "Hertil må du komme, ikke længere,
her standser dine stolte bølger."


Hver gang jeg går en tur i skoven, så bliver jeg mindet om den endeløse strøm af detaljer og skønhed som naturen indeholder. Tænk hvis jeg eller noget menneske her på jorden skulle gøre Guds arbejde med at holde styr på hvad der sker? Tænk hvis jeg selv skulle finde på en plan for livet og for hvordan der skulle se ud rundt om mig? Jeg finder stor glæde i at jeg heldigvis ikke skal formå at holde styr på denne verden...

Jeg kan i stedet glæde mig over det liv, og den hverdag som jeg er blevet givet! Og tro mig, der er mange glæder! :) Nogle få af disse er på billede, og dem skal I ikke snydes for :)



Elisabeth er med på en af Daniels yndlingslege! At blive flyttet rundt på en madras :)

Vi er ikke en helt almindelig skole, og vi skolen består ikke af almindelige mennesker... Det kalder på nogle skøre skolebilleder :) 
Brunha og jeg bor i samme hus, og hun er en skøn pige fra Brasilien :)

Endnu et billede af de skønne mennesker jeg er omgivet med. Disse to skønne piger er årets stipendiater, som udover deres skolegang og undervisning på skolen også gør et fantastisk arbejde med at snakke med de elever som skal afsted i praktik sidst i oktober. 

Ja, hvorfor sidde i stuen når man kan sidde på taget? Der er en fantastisk udsigt fra vores tag, så det er et yndet mål for eftermiddagsudflugter sålænge vejret er til det :)

Skolen ligger ved foden af et fjell. Her er udsigten når man går sådan halvvejs opad fjellet.

Dette billede er taget lidt i 6 om morgenen... Vi skulle fejre to piger fra husets fødselsdag, og jeg er meget stolt over at være stået op lidt i 5 om morgenen for at lave kaffe og puste balloner op!! 


Jeg lovede i et tidligere blogindlæg at tage et billede af de til tider indiske forhold her på stedet. Køerne som egentlig burde holde til i skoven, har det med at tage en lille tur på vejen.
De flytter sig ikke bare lige, de er meget vant til biler, så jeg har lært at man skal rulle vinduet ned og råbe og fægte med armene for at få dem til at flytte sig. De fleste køer er dog heldigvis indfanget for vinteren nu... :)


Vi var nogle stykker som havde en dejlig tur til Oslo, og det norske vejr som (om muligt) er endnu mere svingende en det danske var heldigvis med os :)

Årets skolebillede... med de sejeste elever!
Det meste af tiden går med at have og forberede skole for familien Ambrosens to skønne børn. Vi har nu haft dansk-skole i lidt over en måned, og det går bedre for hver dag. Selvom der er tale om to børn med masser af energi (og næsten uudtømmelig energilager når det kommer til at drille og grine), hygger vi os. Mine to elever er meget skarpe og hvis ting er for nemme bliver de for kedelige... Så må man jo hitte på :) Jeg tror ikke jeg kunne få nogle bedre elever.

Når tiden ikke bliver brugt i vores lille skole, og hvis vejret er til det, kan turen gå ud til skoven. Der er et væld af stier og ruter i skoven, og jeg kan slet ikke hitte ud af dem alle... dog kommer jeg som oftest tilbage til GUS. Ellers emmer stedet her jo af energi og mennesker som man kan være sammen med.

Det er stadig lidt svært for mig at fatte at jeg ikke har nogen decideret kalender. På den ene side er det skønt at have en eftermiddag fri, men denne frihed betyder også at man får en fornemmelse af at man ikke får noget ud af dagen, og så kommer jeg til at sige ja til alle mulige dejlige og hyggelige arrangementer og aktiviteter. Aktiviteterne fejler ikke noget, men måske var det alligevel en eftermiddag med en gåtur i skoven og en god bog som var bedst? Puha, jeg har nogle gange lidt problemer med denne balance. Ikke desto mindre er jeg glad for at være her, og har ikke noget at klage over...
Det skulle da lige være madpriserne... Det er altså lang tid siden jeg er blevet tvunget til at betale 15 kr for en agurk!!
Christina og jeg har dog fundet en ting som umiddelbart er billigere end danske priser; ris... så køb endelig nogle kilo ris med til Danmark hvis I kommer forbi Norge :) Økologisk tomatpasta er også billigere end den konventionelle... men denne påstand er ikke verificeret.

Emneskifte; tusinde tak for forbøn! Det lyder som en dårlig kliché, men hele det her projekt var ikke på nogen måde muligt, hvis ikke der var så mange mennesker som bad for det! Derfor skal der lyde et stort og rungende TAK!

Jeg slutter af for denne gang med endnu et vers fra Jobs Bog kap. 37 v. 1.

Ja, det får mit hjerte til at skælve
og hamre i mit bryst,
Lyt dog til braget af hans røst,
det dunder, der lyder fra hans mund.




lørdag den 25. august 2012

Oplevelserne bliver flere og flere...

Livet er dejligt her i Norge, og det er langt fra kedeligt! Der er mange mange dejlige mennesker og det ser ud til at der kommer en hel del flere i morgen hvor skolen officielt starter (vi er bare et par stykker som har tyvstartet...). Jeg bor i et hus sammen med 11 andre piger hvoraf tre er anden-års-elever og to er fra Brasilien. Det bliver vældigt spændende at lære dem allesammen at kende og de virker som nogle helt vildt dejlige mennesker! 

Et andet ord som måske ville beskrive stedets ånd ret godt er : Internationalitet! 
I går var de få elever som var på skolen og mig selv henne hos et af lærerparrene her på stedet. Vældig flinke mennesker, og vi holdt en lille fødselsdagsfest for en af brasilianerne som fyldte år.
Mens vi sidder i møblerne går det op for mig hvor vildt det egentlig er at så mange nationalitet og kulturer er repræsenteret på et sted: Konen var fra Brasilien, manden fra Italien (de har så været missionærer i Senegal, Spanien, Italien og et andet sted som jeg ikke kan huske...), der var det brasilianske ægtepar, derudover to brasilianske piger, to piger fra Norge og mig selv fra Danmark, og al samtalen byggede på en genial blanding mellem portugisisk, spansk, norsk, dansk og engelsk! Heldigvis med en overvægt at engelsk. Håber at I forstod noget af ovenstående :)

De skønneste samtaler kommer ud af en blanding som denne. Eksempelvis kom vi til at snakke om forskellige fødselsdagstraditioner, og vi kom ind på at man i Danmark ofte har kagemænd/kagekoner, hvorefter vi jo skulle finde ud af hvad den dej som kagemænd er lavet af hedder; vandbakkelses-dej... Dog skulle vi have det oversat til alle de tilstedeværende sprog, og det var noget af en udfordring! :) Det lykkedes heldigvis!
Glæden ved at være her er at folk lever og drømmer for at dele evangeliet med andre! Alle er forskellige men det er alligevel det som får alting til at hænge sammen. Grunden til at steder som GUS findes er jo egentlig at Gud har alle os til at dele ham ud på den ene eller den anden måde!
Med risiko for at bruge en efterhånden brugt floskel, kan man sige at Missionsbefalingen er limen som får stedet her til at hænge sammen! Og hvor er det fantastisk, ubegribeligt og stort!



Da jeg rejste fra Danmark fik jeg af diverse årsager (ingen plads + glemsomhed) ikke noget shampoo med, og da det er vældigt rart at kunne komme ordentligt i bad besluttede jeg mig for at gå til Hurdal, som er den nærmeste by/landsby med ÉN butik! WOW! Bornholmske forhold må jeg sige... 
Hurdal ligger lidt over en time fra GUS på gåben. Ergo mere end to timers gå-tur for mig i dag, og jeg indrømmer gerne at jeg var en smule kvæstet. Dog fik jeg min shampoo og nogle geniale billeder.

Hurdal kommune kredser omkring den vildt smukke Hurdal Sø som man også kan bade i. Den er ren og fin, og da de norske pigers mavefornemmelse sagde dem at det her nok var en af de allersidste sommerdage, besluttede vi os for at vi hellere måtte hoppe i. Vandet var lidt friskt men det gjorde ikke noget :)

De næste dage kommer efter hvad jeg hører til at byde på en masse dejlige aktiviteter, mennesker og snakken og jeg glæder mig vældigt meget! 

Joffried som jeg bor sammen med i huset er virkelig genial til alt hvad der hedder madlavning! Hun havde bagt en fødselsdags-æble-tærte til Natasha fra Brasilien i anledning af hendes fødselsdag og den smagte superbt!


Fødselsdagskaffe !

Der er mange mange små vandløb rundt omkring og overalt! Jeg synes de er sååå smukke og hyggelige og der er hele tiden lyden af vand i baggrunden lige meget hvor man er. 


Gad vide om jeg kommer til at støde ind i en elg? Det kunne jo være meget fedt, men har hørt de er en smule farlige!? :S




Fårene går langs vejen og overalt, og har allesammen sådan nogle ko-klokker (fåre-klokker?) om halsen og en GPS i nakken :) De ser så søde ud!