Langt om længe... nej, har ikke nogen ordentlig undskyldning :)

Så! Så kom jeg i gang igen... Og håber virkelig at jeg får oprettet et lidt bedre flow i de her blog-indlæg, end der tidligere har været.
I skrivende stund sidder jeg i min dejlige og hyggelige lejlighed sammen med min co-volontør, Rikke Mark Hansen. Kig evt. også på hendes blog her: http://rikkeiperu.blogspot.com.

Jeg befinder mig i bjergbyen Arequipa, en meget stor og smuk by. I fordums tid, altså dengang jeg var barn, har jeg ofte været på længere eller kortere besøg i denne by, så der er også en masse dejlige minder herfra!  Den ligger 2335 m.o.h. og jeg kan ikke komme udenom at jeg synes det er ret højt, og min krop er også en lille smule utilfreds med at jeg er her, da jeg pt. er i gang med højdesyge #2. Højdesyge kommer sig af at kroppen reagerer på det lavere ilttryk, og man går rundt og føler sig konstant forpustet og svimmel. Bedste kur er hvile og coca-te... Lidt surt, men altså så får jo tid til at skrive blogindlæg :)

Så sidder jeg nu og spørger mig selv; hvad har jeg lavet siden sidst?
Vigtigst og mest spændende af alt har nok været at jeg er kommer til Perú. Det er jo også en slags begivenhed.
D. 5 januar tog jeg fra Kastrup Lufthavn. Jeg fik lov at møde den anden familie som jeg også er så heldig at få lov at tilbringe det næste år sammen med. Familien Moesgaard-Christensen kan vidst ret og slet beskrives som dejlige mennesker, og de har selvfølgelig også en blog som er værd at kigge på!
Linket er her :) http://peruperuperu.me
De første dage tilbragte vi i Chiclayo, for at møde de menigheder som de to missionærfamilier skal samarbejde med i Piura. Jeg fik set en hel del af de ting jeg ikke har set på længe. Det var mærkeligt og godt på samme tidspunkt, og jeg fik en masse "Aha, jamen var det sådan det så ud?". Så var der også en masse ting som var krympet eller blevet mindre siden sidst. Eller dvs. måske var jeg også blevet en smule større :)

Efter Chiclayo tog vi til hovedstaden Lima for at ordne diverse migrations-halløj-ting, nye telefoner og lidt af hvert. En ting jeg helt havde glemt fra Peru fra papir-nusseri og ståen-i-kø.
Eksempel: Vi skulle have oprettet nogle peruanske mobilnumre. Anne-Dorthe, Christina og jeg starter med at stå i kø ved en skranke hvor vi skal forklare hvad det er vi gerne vil. Vi får et nummer af manden i skranken, og sidder i kø i omkring 20 minutter. Derefter går vi hen til den unge herre i skranke nr. et-eller-andet. Efter lidt alt muligt frem og tilbage der går vi hen til skranken hvor man skal betale. Så går vi tilbage til skranke et-eller-andet, for at få noget stempelværk, som gør at vi må gå hen på lageret, som så siger der er noget galt. Tilbage til manden i skranke-et-eller-andet som konstaterer der er sket en fejl i betalingen. Tilbage til betaling. Tilbage til skranke-et-eller-andet. Til lageret, skrive under, få udleveret papir med stempler og frem og tilbage.
Jeg har IKKE fået det hele med, men jeg tror konceptet er til at finde ud af.
Hyggeligt var det vel, selvom det tog tre timer at få oprettet 5 taletidsnumre.

Efter et par dage i Lima, tog vi til Arequipa, og efter noget tid med flytten rundt, startede forældrene til børnene på sprogskole, og vi er så småt ved at få startet en hverdag op. Arequipa er som sagt en meget smuk by, som har en masse kultur at byde på. I skal ikke snydes for nogle billeder, og jeg skriver et indlæg senere om hvordan en normal dag ser ud her, hvis der altså er nogle dage som er normale :)

Ja, her er så den famøse combi :) Billig, men man kan risikere at blive en smule klemt. Men altså det er meget sjovt :)

Ingeborg (venstre) og Elisabeth (sjovt nok, højre) leger i et supersjovt legeland, hvor jeg også selv har leget. Indrømmet; det er blevet mindre siden sidst, så var lidt sammenklemt derinde!

Gensynsglæde! Rebekah og jeg er delvist vokset op sammen, hun er amerikansk missionærbarn, og det var dejligt at have et par timer sammen og snakke gamle minder :)

Her har vi jomfru Maria... En meget kendt skikkelse i dette katolske land.

Find Egon!

Rikke (min co-volontør fra Luthersk Mission) havde fødselsdag! 

Og vi vælter os i festlige begivenheder for  Christina og Filip havde kobberbryllup. Sikken fest! :)

Ingeborg vandt i dessert-lotteriet i fejringen af kobberbrylluppet! Rimelig cool dessert :)

Mine tre skøøønnne dansk-elever i vores lille Dansk-skole, som ligger på Den Norske Skole :)

Min gamle skolegård fra Chiclayo. Minder :)

Og udsigten fra skolegården...

Fandt du Egon før? Her er han, close-up! :)

Indrømmet, jeg er ikke sådan helt vildt meget til manicure, men det var nu meget hyggeligt :)

Man bliver på en måde aldrig helt træt af den her udsigt :)

Onsdag eftermiddag har "de voksne" møde, og så får jeg lov til at passe alle fire dejlige børn. For et par uger siden tog vi på isbar, og de kunne finde ud af at lave imponerende mesterværker til børnenes (og min) store store begejstring! 

Charmetrold!

Elisabeth som kommer fra Norge har boet sammen med Rikke og jeg i en måneds tid. Hun skriver masteropgave på spansk og valgte at tage til Peru, da hun to gange før har været volontør i Arequipa. Rikke og jeg blev enige om at vi måtte give hende en ordentlig afsked :) En hyggelig aften blev det til.

Den der telefonmast tager lidt af charmen, men det var alligevel en fantastisk solnedgang!

I landskabet hører også mange forladte huse til.

Her ser vi: stegt komave til venstre, det der ligner kartofler er kartofler, og det der er på spyd er ko-hjerte, skåret i tynde strimler. Den gule sovs, er det jeg plejer at kalde "livs-smag" (chilli). Maden er fundet i Mollendo, en by nede på kysten hvor Rikke og jeg tog hen for en eftermiddag, mens vi var på svømmeuge. Jeg kan overhovedet slet ikke beskrive hvor fantastisk det her smagte. Jeg gik vidst i et par timer bagefter og bare fablede om hvor fantastisk det smagte!

Forstørret kotelet, med "pasta-i-ovn-som-ligner-fløde-kartofler", og russisk salat, som er den pinke salat (rødbederne giver farven) til venstre.

Ingen gik sultne hjem!

Jeg har det godt, trives og elsker at være her!