Nyt fra Norden

Så, nu kom den... Der er gået lang tid siden sidste indlæg. Jeg havde egentlig lovet mig selv at der ikke skulle gå så lang tid, men... Ja, jeg tror ikke jeg har nogen ordentlig undskyldning. Ville gerne love bod og bedring, men tør ikke rigtigt. Her kommer i hvert fald en opdatering :)

For at komme med den korte version; jeg har det godt! Tilværelsen byder på spændende ting her, dejlige mennesker som man har lyst til at bruge tid sammen med, en natur som til stadighed virker uudtømmelig for nye ting og Guds overvældende skaberværk.

Jeg har i noget tid været meget glad for Jobs bog. Her er nogle vers fra kapitel 38, som på sin vis giver mig en tryghed. Hvor er det skønt at være den lille!

Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?
Fortæl det, hvis du har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål- det ved du vel?
Hvem spændte målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned,
og hvem lagde dens hjørnesten,
mens alle morgenstjerne jublede,
og alle gudssønner råbte af fryd?
Hvem spærrede havet inde bag porte,
da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning
og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det
og indsatte port og slå
og sagde; "Hertil må du komme, ikke længere,
her standser dine stolte bølger."


Hver gang jeg går en tur i skoven, så bliver jeg mindet om den endeløse strøm af detaljer og skønhed som naturen indeholder. Tænk hvis jeg eller noget menneske her på jorden skulle gøre Guds arbejde med at holde styr på hvad der sker? Tænk hvis jeg selv skulle finde på en plan for livet og for hvordan der skulle se ud rundt om mig? Jeg finder stor glæde i at jeg heldigvis ikke skal formå at holde styr på denne verden...

Jeg kan i stedet glæde mig over det liv, og den hverdag som jeg er blevet givet! Og tro mig, der er mange glæder! :) Nogle få af disse er på billede, og dem skal I ikke snydes for :)

Elisabeth er med på en af Daniels yndlingslege! At blive flyttet rundt på en madras :)

Vi er ikke en helt almindelig skole, og vi skolen består ikke af almindelige mennesker... Det kalder på nogle skøre skolebilleder :) 

Brunha og jeg bor i samme hus, og hun er en skøn pige fra Brasilien :)

Endnu et billede af de skønne mennesker jeg er omgivet med. Disse to skønne piger er årets stipendiater, som udover deres skolegang og undervisning på skolen også gør et fantastisk arbejde med at snakke med de elever som skal afsted i praktik sidst i oktober. 

Ja, hvorfor sidde i stuen når man kan sidde på taget? Der er en fantastisk udsigt fra vores tag, så det er et yndet mål for eftermiddagsudflugter sålænge vejret er til det :)

Skolen ligger ved foden af et fjell. Her er udsigten når man går sådan halvvejs opad fjellet.

Dette billede er taget lidt i 6 om morgenen... Vi skulle fejre to piger fra husets fødselsdag, og jeg er meget stolt over at være stået op lidt i 5 om morgenen for at lave kaffe og puste balloner op!! 

Jeg lovede i et tidligere blogindlæg at tage et billede af de til tider indiske forhold her på stedet. Køerne som egentlig burde holde til i skoven, har det med at tage en lille tur på vejen.
De flytter sig ikke bare lige, de er meget vant til biler, så jeg har lært at man skal rulle vinduet ned og råbe og fægte med armene for at få dem til at flytte sig. De fleste køer er dog heldigvis indfanget for vinteren nu... :)

Vi var nogle stykker som havde en dejlig tur til Oslo, og det norske vejr som (om muligt) er endnu mere svingende en det danske var heldigvis med os :)

Årets skolebillede... med de sejeste elever!

Det meste af tiden går med at have og forberede skole for familien Ambrosens to skønne børn. Vi har nu haft dansk-skole i lidt over en måned, og det går bedre for hver dag. Selvom der er tale om to børn med masser af energi (og næsten uudtømmelig energilager når det kommer til at drille og grine), hygger vi os. Mine to elever er meget skarpe og hvis ting er for nemme bliver de for kedelige... Så må man jo hitte på :) Jeg tror ikke jeg kunne få nogle bedre elever.

Når tiden ikke bliver brugt i vores lille skole, og hvis vejret er til det, kan turen gå ud til skoven. Der er et væld af stier og ruter i skoven, og jeg kan slet ikke hitte ud af dem alle... dog kommer jeg som oftest tilbage til GUS. Ellers emmer stedet her jo af energi og mennesker som man kan være sammen med.

Det er stadig lidt svært for mig at fatte at jeg ikke har nogen decideret kalender. På den ene side er det skønt at have en eftermiddag fri, men denne frihed betyder også at man får en fornemmelse af at man ikke får noget ud af dagen, og så kommer jeg til at sige ja til alle mulige dejlige og hyggelige arrangementer og aktiviteter. Aktiviteterne fejler ikke noget, men måske var det alligevel en eftermiddag med en gåtur i skoven og en god bog som var bedst? Puha, jeg har nogle gange lidt problemer med denne balance. Ikke desto mindre er jeg glad for at være her, og har ikke noget at klage over...
Det skulle da lige være madpriserne... Det er altså lang tid siden jeg er blevet tvunget til at betale 15 kr for en agurk!!
Christina og jeg har dog fundet en ting som umiddelbart er billigere end danske priser; ris... så køb endelig nogle kilo ris med til Danmark hvis I kommer forbi Norge :) Økologisk tomatpasta er også billigere end den konventionelle... men denne påstand er ikke verificeret.

Emneskifte; tusinde tak for forbøn! Det lyder som en dårlig kliché, men hele det her projekt var ikke på nogen måde muligt, hvis ikke der var så mange mennesker som bad for det! Derfor skal der lyde et stort og rungende TAK!

Jeg slutter af for denne gang med endnu et vers fra Jobs Bog kap. 37 v. 1.

Ja, det får mit hjerte til at skælve
og hamre i mit bryst,
Lyt dog til braget af hans røst,
det dunder, der lyder fra hans mund.

Oplevelserne bliver flere og flere...

Livet er dejligt her i Norge, og det er langt fra kedeligt! Der er mange mange dejlige mennesker og det ser ud til at der kommer en hel del flere i morgen hvor skolen officielt starter (vi er bare et par stykker som har tyvstartet...). Jeg bor i et hus sammen med 11 andre piger hvoraf tre er anden-års-elever og to er fra Brasilien. Det bliver vældigt spændende at lære dem allesammen at kende og de virker som nogle helt vildt dejlige mennesker! 

Et andet ord som måske ville beskrive stedets ånd ret godt er : Internationalitet! 

I går var de få elever som var på skolen og mig selv henne hos et af lærerparrene her på stedet. Vældig flinke mennesker, og vi holdt en lille fødselsdagsfest for en af brasilianerne som fyldte år.

Mens vi sidder i møblerne går det op for mig hvor vildt det egentlig er at så mange nationalitet og kulturer er repræsenteret på et sted: Konen var fra Brasilien, manden fra Italien (de har så været missionærer i Senegal, Spanien, Italien og et andet sted som jeg ikke kan huske...), der var det brasilianske ægtepar, derudover to brasilianske piger, to piger fra Norge og mig selv fra Danmark, og al samtalen byggede på en genial blanding mellem portugisisk, spansk, norsk, dansk og engelsk! Heldigvis med en overvægt at engelsk. Håber at I forstod noget af ovenstående :)

De skønneste samtaler kommer ud af en blanding som denne. Eksempelvis kom vi til at snakke om forskellige fødselsdagstraditioner, og vi kom ind på at man i Danmark ofte har kagemænd/kagekoner, hvorefter vi jo skulle finde ud af hvad den dej som kagemænd er lavet af hedder; vandbakkelses-dej... Dog skulle vi have det oversat til alle de tilstedeværende sprog, og det var noget af en udfordring! :) Det lykkedes heldigvis!

Glæden ved at være her er at folk lever og drømmer for at dele evangeliet med andre! Alle er forskellige men det er alligevel det som får alting til at hænge sammen. Grunden til at steder som GUS findes er jo egentlig at Gud har alle os til at dele ham ud på den ene eller den anden måde!

Med risiko for at bruge en efterhånden brugt floskel, kan man sige at Missionsbefalingen er limen som får stedet her til at hænge sammen! Og hvor er det fantastisk, ubegribeligt og stort!

Da jeg rejste fra Danmark fik jeg af diverse årsager (ingen plads + glemsomhed) ikke noget shampoo med, og da det er vældigt rart at kunne komme ordentligt i bad besluttede jeg mig for at gå til Hurdal, som er den nærmeste by/landsby med ÉN butik! WOW! Bornholmske forhold må jeg sige... 

Hurdal ligger lidt over en time fra GUS på gåben. Ergo mere end to timers gå-tur for mig i dag, og jeg indrømmer gerne at jeg var en smule kvæstet. Dog fik jeg min shampoo og nogle geniale billeder.

Hurdal kommune kredser omkring den vildt smukke Hurdal Sø som man også kan bade i. Den er ren og fin, og da de norske pigers mavefornemmelse sagde dem at det her nok var en af de allersidste sommerdage, besluttede vi os for at vi hellere måtte hoppe i. Vandet var lidt friskt men det gjorde ikke noget :)

De næste dage kommer efter hvad jeg hører til at byde på en masse dejlige aktiviteter, mennesker og snakken og jeg glæder mig vældigt meget! 

Joffried som jeg bor sammen med i huset er virkelig genial til alt hvad der hedder madlavning! Hun havde bagt en fødselsdags-æble-tærte til Natasha fra Brasilien i anledning af hendes fødselsdag og den smagte superbt!

Fødselsdagskaffe !

Der er mange mange små vandløb rundt omkring og overalt! Jeg synes de er sååå smukke og hyggelige og der er hele tiden lyden af vand i baggrunden lige meget hvor man er. 

Gad vide om jeg kommer til at støde ind i en elg? Det kunne jo være meget fedt, men har hørt de er en smule farlige!? :S

Fårene går langs vejen og overalt, og har allesammen sådan nogle ko-klokker (fåre-klokker?) om halsen og en GPS i nakken :) De ser så søde ud!

Startskud! Blown away by Norways nature!

Dette er udsigten fra indgangen til det hus hvor jeg skal bo de kommende 4 måneder. Genialt!

Hermana/Søster/Sister Mellennen og jeg :) Hun har vidst også passeret figurerne en del gange :)

Disse to figurer (vidst nok af bronze?) betyder noget helt specielt for mig. Jeg er gået forbi dem mange gange, og hver gang har betydet nye milepæle i mit liv. Turen til Norge kan absolut også markeres som en milepæl af de helt store, og endeligt fik jeg taget et billede sammen med figurerne som er noget helt specielt :)

Nu er jeg så heldig endeligt at være ankommet til Norge. Turen hertil, rent praktisk, er gået fænomenalt og smertefrit. Jeg tog fra Bornholm i går og har været hos min (in the spirit) storesøster/hermana, Helene/Mellennen ... Hun fulgte mig til Kastrup Lufthavn og så stod jeg pludseligt i lufthavnen i Oslo. Efter en smule forvirring over tog-systemet kom jeg med det rigtige tog, og stod så ved Eidsvoll Verk (lyder en smule tysk?!) hvor en yndig og herlig ansat fra Gå Ut Senteret(GUS) hentede mig. Turen til GUS var ikke så lang og jeg sad og måbede over den skønne natur som ellers kun findes på postkort!

Jeg har aldrig været i Indien, men jeg har hørt at der er nogle specielle forhold for køer der... Og at de godt kan være lidt besværlige? Jeg skal ikke drage paralleller, men langs søen her på stedet er der en del     køer...... som IKKE er indhegnet.... ergo går de hvor det passer dem, og jeg tror det kan blive en udfordrende slalom-bane hvis køerne anstrenger sig. De stod/lå og gumlede midt på vejen og bilerne var de ikke sønderligt interesserede i. Fik desværre ikke billeder af dette men det kommer måske siden hen :) 

Nu vil jeg pakke ud og måske gå en tur i den skønne Guds-skabte natur :)